Gerani

Gerani kortGerani er en lille fredfyldt ferieby på Chania kysten, 15 km vest for Chania by.

Gerani er oplagt til de som ønsker en ferie i en fredfyldt atmosfære. Selvom byen er lille, så har den restauranter og enkelte barer, ligesom der ligger mini-markeder og en bager.

Hotellerne ligger godt spredt. Der er flere store hoteller, men også en del mindre familiedrevne hoteller. En rigtig god mellemting er lejlighedshotellet Enorme Eanthia Beach, der ligger direkte ud til stranden og får flotte anmelderser af gæsterne.

Gerani strand Kreta

Stranden i Gerani
Stranden i Gerani er lang og bred. Den består af sand mikset med grus/småsten, mens der er rullesten i vandkanten. Der udlejes solsenge og parasoller, ligesom der er mulighed for enkelte aktiviteter på stranden/vandet. Stranden har det Blå Flag, hvilket kun gives til rene og velholdte strande.

Hvis I lejer en bil, så ligger den flotte strand Falasarna 45 minutters kørsel væk. Den endnu flottere Balos strand ligger lidt over en times kørsel væk, men I kan også køre til Kissamos og tage personfærgen derfra til Balos. En rigtig flot tur.

Gerani strand

Restauranter og natteliv
Der er godt en håndfuld restauranter i Gerani. Der er dog under to kilometer til Platanias, hvor det vrimler med restauranter. Nattelivet er stille i Gerani, men igen, så er der kort vej til Platanias, hvor der er et livligt natteliv.

Gerani Kreta

Gerani marked

Seværdigheder og aktiviteter
Naturen rundt om Gerani er flot og indbyder til en cykeltur på lejede cykler. Traditionelle landsbyer som Pano Gerani, Modi, Loutraki og Manoliopoulo ligger alle inden for en afstand af 10 kilometer.

Agioi Theodoroi Platanias
Agioi Theodoroi

Fra havnen i Platanias er der bådture til øen Agioi Theodoroi, der primært er et naturreservat for den kretensiske bjergged Kri-Kri. Undervejs er der mulighed for at bade fra båden og snorkle ved øen.


Gerani kort
Som kortet viser, så ligger de fleste hoteller i Gerani ude ved kysten. Selve byen med nogle få butikker ligger 500 meter fra stranden (midt på kortet).

Lignende sider

Back to top button