Paleochora

Paleochora kortPaleochora ligger flot på en lille halvø i det sydvestlige Kreta. Med sine ca. 2000 indbyggere er det en forholdsvis lille by, men hvad den ikke har i størrelse har den i atmosfære.

Der er nogle få hoteller i byen, men ellers er det mest ferielejligheder. Mange grækere har selv ferielejlighed her og de bor ofte i den i august.

Som specialist i det græske øhav, tilbyder Apollo naturligvis spændende rejser til Paleochora.

Kreta Paleochora

Paleochora by

Der er gode indkøbsmuligheder i Paleochora. Der er flere supermarkeder, rigtig gode bagerbutikker, en slagter, en legetøjsbutik m.m. Alle ligger de i de charmerende snævre gader med små flotte træer.

Strandene i Paleochora
Der er to vidt forskellige strande i Paleochora, men på ét punkt er de dog ens. Begge er vidunderlige.

På vestsiden af byen ligger en stor bred sandstrand. Vandet er klart og lavt, perfekt til børn på dage uden bølger. Bag stranden ligger der mange restauranter og caféer, som drives af lokale familier.

Paleochora strand

På den østlige side ligger stranden Chalika, der er dækket med store sten. Her er vandet dybere, men der er ofte helt stille, og udsigten mod de hvide bjerge er enestående.

Chalikia strand i Paleochora
Chalika – den østlige stenstrand

Restauranter og natteliv
Der findes et bredt udvalg af restauranter i Paleochora, herunder flere med traditionel græsk mad og et par gode fiskerestauranter. Kvaliteten er generelt høj og priserne er meget rimelige. Om sommeren bliver hovedgaden lukket for trafik kl. 19.00, så bliver det ekstra hyggeligt at slentre rundt mellem byens restauranter, caféer og barer.

Nattelivet er stille, men i udkanten af byen ligger der et diskotek, som har åbent i højsæsonen.

Aktiviteter i Paleochora
Den gamle bydel med sine smalle gader er vidunderlig at vandre rundt i. Mange af de gamle huse har håndudskårne hoveddøre og der er mange blomster og små træer. Den gule kirke med det smukke kirketårn er byens stolthed.

Paleochora Kreta

Yderst på halvøen ligger resterne af et veneziansk fæstningsanlæg fra 1279. Den blev ødelagt og genopført mange gange. Området er perfekt til en stille aftentur.


Paleochora kort

Lignende sider

Back to top button